Annonce

Annonce

Svar: Problemer med spisningen


28. september 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Dejligt at høre at det går fremad :)

Det kan godt være at det har været for voldsomt for jeres dreng med flere skemåltider fra den ene dag til den anden, men han spiser jo - vil bare helst have færdiglavet grød og det er okay - det findes der også løsninger på.

Jeg har flere ting jeg vil anbefale dig:

For det første er det en rigtig god idé at du nu sætter din dreng i en høj stol. Da han ligger flot på maven og er glad for dette, så har han sandsynligvis godt styrke i ryggen og kan derfor godt sidde i høj stol nu. I hvert fald, når han skal spise skemad.

Det er vigtigt at du sidder overfor ham, så han kan se dig, fordi han spejler sig i dit ansigt og det er derfor vigtigt at du ikke lægger bånd på dig selv. Når du åbner munden, så åbner han også munden :)

Du skal give ham mad i hånden, som han kan gumle på selv - det styrker ham mundmotorisk og lærer ham også at maden smager forskelligt, samtidig med at han bliver opmærksom på at det nu er spisetid.

Imens han så sidder med lidt mad selv, så gør du skemaden klar. Det vil sige, at når han begynder at miste interessen for at gumle selv og faktisk naturligt er sulten, så er du klar med skemaden, som han så hjælpes med at spise.

Han sidder i den høje stol, foran dig og du holder skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden og så skal du fange hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "Mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en ...


Annonce

... jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting.

Og en gang imellem, bliver han naturligt forstyrret af et eller andet og mister koncentrationen, det er helt normalt. Her skal du så bekræfte at du hører, hvad han oplever og f.eks. sige "hov der var en hund, vov-vov siger den", give ham lidt vand at drikke og fange hans blik igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.

Lad far tage over, når han er hjemme, så det ikke kun er dig :)

Tag udgangspunkt i købegrøden som han er glad for og tilsæt så lidt hjemmelavet grød, så du blander de to ting og stille og roligt skal du så have ham mere og mere over på din mad.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Giv ham også gerne grøntsagsmos fra glas eller frost og tilsæt så mere og mere af jeres egne grøntsager, lidt sovs osv. så han stille og roligt får din mad og får mindre og mindre af den færdiglavede mad.

Det lyder som om at han umidddelbart er glad for det lidt søde og her kan det være en rigtig god idé at lave grøntsagsmos af de søde grøntsager. Det kan være mos af f.eks. gulerod, pastinak, majroer, græskar, sweat potatoes som er specielt søde kartofler. Det handler lige nu om at få ham igang og så introducere mindre sød mad hen af vejen :)

Hvis han ikke vil spise kartofler, så lav grøntsagsmos uden kartofler - det er helt okay, prøv med rodfrugtsmos af forskellige rodfrugter i stedet.

Og så skal du naturligvis købe min nye bog "Helens bog om børn og mad" :) med masser af inspiration til opskrifter og masser af gode råd.

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce